Støtte til medarbejdere med handicap

Isbryderordningen kan hjælpe nyuddannede med handicap med at få den første erhvervserfaring inden for deres fag.

Ordningen kan bruges, hvis man har afsluttet en uddannelse, men endnu ikke har fået arbejde inden for det område, man er uddannet til. Man kan blive ansat i både en privat eller offentlig virksomhed.

Ansættelsen sker på almindelige løn- og arbejdsvilkår efter overenskomst eller tilsvarende vilkår.

Man kan bruge isbryderordningen, hvis:

• man har en uddannelse, der varer mindst 18 måneder
• man har et handicap
• man ikke har fået job inden for sit fag senest to år efter, man har afsluttet sin uddannelse.

Hvis en medarbejder har brug for særlige hjælpemidler for at kunne udføre sit arbejde, kan der søges om støtte til det hos Job og Social.

Hjælpemidler kan for eksempel være:

• arbejdsredskaber, fx specialtilpasset kontorstol, specialtilpassede sikkerhedssko, IT-udstyr til blinde, svagtseende eller ordblinde, løfteudstyr eller en time timer til tidsstyring
• indretning af arbejdspladsen, fx særlig indretning af køretøj, trappelift eller elevator, ramper ved dørtrin, særlig belysning eller udvidelse af dørkarme

Medarbejderen kan kun få bevilget et hjælpemiddel, hvis udgiften ligger ud over det, arbejdsgiveren normalt forventes at betale. Hjælpemidlet må heller ikke være noget, der normalt findes på arbejdspladsen. For eksempel betragtes ergonomiske kontorstole og hæve-sænkeborde som almindeligt udstyr på en kontorarbejdsplads.

Hvis hjælpemidlet også skal bruges privat

Hvis hjælpemidlet kun skal bruges privat – eller både privat og på arbejdet – skal medarbejderen i stedet søge via Roskilde Kommunes Hjælpemiddelafsnit.

Hvis hjælpemidler ikke er nok til at kompensere for en medarbejders handicap, kan der i nogle tilfælde gives tilskud til personlig assistance.

En personlig assistent hjælper medarbejderen med de opgaver eller situationer på arbejdet, hvor medarbejderens handicap giver udfordringer. Assistenten ansættes af arbejdsgiveren. Det kan for eksempel være en kollega, som allerede er ansat på arbejdspladsen, og som får tid eller kompensation for at hjælpe pågældende.
Hvem kan få personlig assistance?

En medarbejder kan være i målgruppen, hvis pågældende har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som gør det svært at udføre dele af arbejdet.

Det kan for eksempel være:

• synshandicap
• hørehandicap
• alvorlig ordblindhed
• bevægelseshandicap

Hvor mange timer kan man få?

Som udgangspunkt kan der gives tilskud til personlig assistance i op til 20 timer om ugen, hvis medarbejderen arbejder 37 timer om ugen.
Hvis medarbejderen arbejder færre end 37 timer, bliver antallet af timer beregnet forholdsmæssigt. Hvis medarbejderen arbejder mere end 37 timer, er loftet stadig 20 timer om ugen.

Hvis medarbejderen er ansat i fleksjob, beregnes timerne ud fra den tid, som pågældende er til stede på arbejdspladsen.

Ved meget betydelige handicap kan der i særlige tilfælde gives personlig assistance op til fuld tid. Et meget betydeligt handicap betyder en omfattende og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvor medarbejderen har et stort og gennemgribende behov for hjælp, ledsagelse eller støtte i hverdagen og for at kunne passe uddannelse eller arbejde.

Tilskud til personlig assistance kan også bruges til tegnsprogstolkning, hvis medarbejderen har behov for det i forbindelse med sit arbejde.

Fortrinsret – også kaldet fortrinsadgang – er en ordning for jobsøgende med handicap, der søger job hos en offentlig arbejdsgiver.

Ordningen betyder, at ansøgeren har ret til at blive indkaldt til en jobsamtale, hvis pågældende opfylder de formelle krav i stillingsopslaget. Det kan for eksempel være krav om en bestemt uddannelse.

Hvad betyder fortrinsretten?

• Ansøger har ret til en samtale 
  Arbejdsgiveren skal indkalde ansøger til samtale, hvis pågældende opfylder de objektive og formelle krav i stillingsopslaget.
• Kommunen kan gå i dialog med arbejdsgiveren
  Hvis ansøger ikke får jobbet efter samtalen, skal arbejdsgiveren give en skriftlig begrundelse til bopælskommunen. Kommunen kan derefter gå i dialog med arbejdsgiveren.
• Ansøger vurderer selv sit handicap
  Ordningen gælder for ansøgere med et selvvurderet handicap. Som udgangspunkt skal ansøger ikke vise dokumentation for sit handicap til arbejdsgiveren.

Hvis en medarbejder har en langvarig eller kronisk sygdom, som giver øget risiko for sygefravær, kan der i nogle tilfælde laves en aftale med kommunen.

Aftalen betyder, at der kan gives sygedagpenge fra første fraværsdag, når fraværet skyldes den sygdom eller lidelse, som aftalen handler om.

§ 56-aftale – for lønmodtagere

En § 56-aftale er for medarbejdere, der er ansat som lønmodtagere.
Aftalen indgås mellem medarbejder og arbejdsgiver og skal godkendes af kommunen. Med aftalen kan arbejdsgiver få sygedagpengerefusion fra første fraværsdag, hvis medarbejders fravær skyldes den sygdom eller lidelse, aftalen gælder for.

Formålet er at gøre det lettere for medarbejderen at blive i sit job og mindske arbejdsgiverens økonomiske bekymring, hvis medarbejderen har et øget sygefravær.

§ 58a-aftale – for selvstændige

En § 58a-aftale er for selvstændige erhvervsdrivende.
Aftalen kan give selvstændige ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag, hvis fraværet skyldes en langvarig eller kronisk sygdom.

Formålet er at give selvstændige med kronisk eller langvarig sygdom bedre mulighed for at fastholde deres virksomhed, selvom sygdommen kan medføre fravær.

Fælles for begge aftaler

Aftalen gælder kun for den konkrete sygdom eller lidelse, som kommunen har godkendt den til.

Aftalen gives typisk for op til to år ad gangen med mulighed for forlængelse. 

Der kan søges via kommunens selvbetjeningsløsning