Open call - Atelierpladser i Gasværket
Nu har professionelle kunstnere mulighed for, at søge en atelierplads i Gasværket i Roskilde.
Gasværket i Roskilde er i udvikling og skal i de kommende år blive et kraftcenter for kunst ved porten til Roskilde havn, på aksen mellem fjorden og bymidten.
Som en del af den vision inviteres kunstnere til at leje atelierpladser i huset i op til tre år. Ønsket fra Roskilde Kommune er at skabe gode rammer for kunstnerisk fordybelse, produktion og udvikling og styrke et professionelt kunstnermiljø, hvor forskellige praksisser kan mødes, inspirere hinanden og udvikle sig side om side.
Gasværket er en tidligere industribygning, hvis rå arkitektur og historiske spor skaber en særlig ramme for kunstnerisk arbejde. Med sin placering tæt på Roskilde Havn, byens historiske centrum og det kommende, nye Vikingeskibsmuseum har stedet et potentiale for at invitere endnu flere besøgende indenfor i kunstens verden.
Udover arbejdende kunstnere vil Gasværket også huse aktiviteter og udstillinger af Museet for Samtidskunst, Roskilde Kunstforening og Roskilde Festival. Ønsket er at skabe et kunsthus med fokus på åbenhed, fællesskab og en samskabende ånd.
Open call’et henvender sig til professionelle billedkunstnere med en selvstændig og aktiv kunstnerisk praksis. Vi lægger vægt på kunstnerisk kvalitet, fagligt engagement og et ønske om at bidrage til husets udvikling. Vi er interesserede i forskellige kunstneriske praksisser og i kunstnere på forskellige stadier af deres karriere.
Hvad tilbyder Gasværket?
De udvalgte kunstnere får adgang til individuelle atelierpladser i Gasværket. Ateliererne skal danne ramme om kunstnernes daglige arbejde, fordybelse og udvikling af deres kunstneriske praksis.
Som del af atelierordningen bliver du en del af et professionelt kunstnermiljø, hvor kollegial udveksling, faglig inspiration og gensidig respekt er centrale værdier.
Kom til informationsaften
Vi afholder en informationsaften den X nov. kl.17 – 19.30, hvor man kan atelierne og høre mere om fremtidens Gasværk.
Hvad skal man bidrage med?
Som arbejdende kunstner i Gasværket skal man bidrage til en eller flere udstillinger i Gasværket, hvor man bidrager med et eller flere værker i udstillingsperioden. Derudover skal man stå for at fremvise sit atelier én gang hver tredje måned i et udvalgt tidsrum.
Praktiske oplysninger
(Indsæt kort over placering af atelier)
- Antal atelierer: [antal]
- Atelierernes størrelse og karakter: [beskrivelse]
- Brugsperiode: [periode]
- Månedlig betaling og eventuelle driftsudgifter: [beløb og vilkår]
- Forventet indflytning: [dato]
- Ansøgningsfrist: [dato]