
Kørekort
Bestil tid i Borgerservice, hvis du skal have nyt kørekort
Sådan får du en lægeattest
- Udfyld lægeattest (Del A) med MitID på borger.dk
- Gå til din egen læge, som udfylder resten (Del B)
- Bestil tid til Borgerservice, når du har været hos lægen, så vi kan hjælpe dig med dit kørekort.
Hvis du er fritaget fra digital post, skal du i stedet bruge en papirblanket, som du får hos din egen læge.
Priser
Duplikat kørekort | 460 kr. (2025) 520 kr. (2026) |
Internationalt kørekort | 40 kr. (2025 & 2026) |
Foto | 139 kr. (2025 & 2026) |
Hold øje med udløbsdatoen på dit kørekort og forny det hurtigt og nemt i borgerservice, når tiden nærmer sig. Gyldighedstiden står på dit fysiske kørekort og i din kørekort-app. Har du kørekort til flere kategorier, skal du være opmærksom på, at de kan have forskellige udløbsdatoer. Du kan som udgangspunkt tidligst forny dit kørekort 3 måneder, inden det gamle udløber.
Når det er tid til at forny dit kørekort, skal du møde op i borgerservice i en valgfri kommune. Husk, at bestille tid.
3 ting, du skal tage med i borgerservice:
- Kørekortfoto (nogle kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto på stedet mod betaling)
- Dit gamle kørekort
- ID. ID er som udgangspunkt et gyldigt pas eller et tidligere udstedt kørekort. Hvis du ikke har et gyldigt pas eller tidligere udstedt kørekort skal du medbringe andet egnet legitimation fx navneattest eller sundhedskort samt billedlegitimation fx studiekort.
I nogle tilfælde skal du også medbringe:
- Lægeattest
- Opholdstilladelse eller opholdsbevis, hvis du ikke er dansk statsborger
- Dokumentation for sædvanlig bopæl. Sædvanlig bopæl er det sted, hvor du sædvanligvis opholder dig i forbindelse med studie, job eller det sted, som du har en personlig tilknytning til fx i forbindelse med familie. Der er borgerservice, der vurderer om du har sædvanlig bopæl i Danmark.
Når du ansøger om at forny dit kørekort, skal du aflevere dit nuværende kørekort i borgerservice.
Du får udstedt et midlertidigt kørekort på et stykke papir, som du må køre på i Norden (Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island), indtil du modtager dit nye kørekort.
Du vælger selv, om du vil modtage dit nye kørekort med posten eller afhente det på borgerservice. Det tager normalt 1-2 uger fra borgerservice bestiller dit kørekort til det lander i din postkasse. Husk at tjekke, at dit fulde navn står på postkassen, ellers vil dit kørekort ikke blive afleveret på din adresse, men i stedet blive sendt til borgerservice, der hvor du bor.
Du kan køre i udlandet, mens du venter på dit nye kørekort:
- Hvis du skal køre i Norden, skal du bruge et midlertidigt kørekort.
- Hvis du skal køre uden for Norden, skal du ansøge om en foreløbig fornyelse.
Midlertidigt kørekort, hvis du skal køre i Norden
Når du ansøger om fornyelse af dit kørekort, får du med det samme udstedt et midlertidigt kørekort på et stykke papir i borgerservice. Det giver dig mulighed for at køre i hele Norden – altså Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island – mens du venter på dit nye kørekort.
Foreløbig fornyelse, hvis du skal køre uden for Norden
Har du derimod behov for at køre uden for Norden i ventetiden, skal du i stedet ansøge om en foreløbig fornyelse. Den udstedes på et plastkort og har en leveringstid på 1-2 uger – den samme leveringstid som et nyt kørekort.
En foreløbig fornyelse er derfor kun relevant, hvis din sag har forlænget sagsbehandlingstid – fx på grund af helbredsvurdering eller hvis du tilhører gruppe 2 (personer med eller som søger kørekort til lastbil, bus eller erhvervsmæssig personbefordring).
Du skal bruge en lægeattest, hvis:
- du ansøger om kørekort til en ny kategori (med undtagelse af lille knallert, her skal du ikke bruge en lægeattest).
- du fornyer dit kørekort, som tidligere har været udstedt med en tidsbegrænsning af helbredsmæssige årsager.
- du fornyer dit kørekort til en lastbilkategori, buskategori eller erhvervsmæssig personbefordring.
4 vigtige ting om din lægeattest:
- Du skal selv sørge for at få en lægeattest, hvis der er krav om lægeattest i netop din kørekortsag
- Lægeattesten skal normalt udstedes af din egen læge eller en speciallæge. Hvis du får attesten udstedt af en anden læge, skal du forklare hvorfor.
- Din læge opkræver gebyret for din lægeattest.
- Lægeattesten må ikke være mere end 6 måneder gammel, når du indleverer ansøgningen om kørekort i Borgerservice.
Du skal selv sørge for et foto til dit nye kørekort. Flere kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto i borgerservice mod betaling. Husk at bestille tid.
Der er specielle krav til det fotografi, der skal bruges i dit kørekort:
- Det skal være af god kvalitet, holdbart, egnet til indscanning og uden stempler eller andre skader.
- Det skal ligne dig.
-
Det skal have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden.
-
Det skal tages lige forfra og vise dit ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene.
-
Ansigtet skal være jævnt belyst.
-
Begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod kameraet.
-
Hovedbeklædning må kun bæres, hvis ansøger anmoder om det af religiøse grunde. Hvis der gives tilladelse, skal pandeparti, kindben og hage være tydelige. Den synlige del af ansigtet skal være jævnt belyst, og begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet.
-
Munden skal være lukket.
-
Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser.
-
Baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.
Det gælder også, hvis:
- Dit kørekort er udløbet under ophold i et andet EU-land.
- Du vil forny et gammelt dansk kørekort, som er udløbet i perioden 1. juni 1990 til 1. januar 1994 – de såkaldte posekørekort.
I begge tilfælde skal du huske at medbringe dit gamle kørekort, når du ansøger om fornyelse i borgerservice.
Hvis du ændrer navn, er det ikke lovpligtigt at ansøge om nyt kørekort, men hvis du ønsker det, kan du ansøge om et duplikatkørekort med dit nye navn.
Et duplikatkørekort er en kopi af det kørekort, du har, blot med dit nye navn og nye gyldighedsdatoer. Du kan ansøge om et duplikatkørekort ved en valgfri kommune i Danmark.
Det koster 460 kr. (2025) at få udstedt et nyt kørekort – duplikatkørekort.
Du skal medbringe opholdstilladelse/opholdsbevis til ansøgningen om fornyelse af dit kørekort, hvis du ikke er dansk eller nordisk statsborger.
Dansk statsborger med bopæl i udlandet
Er du dansk statsborger med bopæl i udlandet, og har du mistet eller skal have fornyet dit kørekort, skal du henvende dig hos den udenlandske myndighed for kørekort. Reglerne for fornyelse af dit kørekort afhænger af, hvilket land, du er bosat i.
Du skal selv huske at oprette dig med dit nye kørekort i kørekort-appen, efter du har fornyet dit kørekort. Det gør du ved at nulstille kørekortappen og derefter oprette det nye kørekort i appen.
Glemmer du det, er dit digitale kørekort ikke længere gyldigt.
Prisen for et nyt kørekort afhænger af hvilke(n) kategori(er) du har, og om dit kørekort tidligere har været begrænset af helbredsmæssige årsager.
Priser (2026):
- Fornyelse af kørekort til bil, knallert, traktor eller motorcykel koster 270 kr.
- Fornyelse af kørekort til lastbil, bus eller stort påhængskøretøj (under 75 år) koster 340 kr.
- Fornyelse af kørekort til lastbil, bus eller stort påhængskøretøj (75 år+) koster 270 kr.
- Fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring koster 520 kr.
- Fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring med tidsbegrænsning koster 220 kr.
- Fornyelse af kørekort med tidsbegrænsning koster 0 kr.
- Fornyelse af kørekort med kørelærergodkendelse koster 520 kr.
- Foreløbig fornyelse koster det samme som den endelige fornyelse i den konkrete kategori.
- Midlertidigt kørekort koster 0. kr.
- Midlertidigt kørekort til lille eller stor knallert koster 0 kr.
Førerretten til køretøjer er inddelt i to grupper i Danmark – gruppe 1 og gruppe 2:
- Har du førerret til gruppe 1-køretøjer har kategorierne som udgangspunkt en gyldighedstid på 15 år.
- Har du førerret til gruppe 2-køretøjer har kategorierne som udgangspunkt med en gyldighedstid på 5 år.
Kategorier i gruppe 1:
- AM – Stor knallert
- A1 – Lille motorcykel
- A2 – Mellemstor motorcykel
- A – Stor motorcykel
- B – Almindelig bil
- BE – Almindelig bil med stort påhængskøretøj
- LK – Lille knallert
- TM – Traktor/motorredskab.
Kategorier i gruppe 2:
- C1 – Lille lastbil
- C1E – Lille lastbil med stort påhængskøretøj
- C – Stor lastbil
- CE – Stor lastbil med stort påhængskøretøj
- D1 – Lille bus
- D1E – Lille bus med stort påhængskøretøj
- D – Stor bus
- DE – Stor bus med stort påhængskøretøj
Om erhvervsmæssig personbefordring:
- Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til bus, som angives med påtegning 425 (kategori EP/D1, EP/D) og 426 (kategori EP/D1)
- Kørekort med kørelærergodkendelse, som angives med påtegning 500 (kategori AM, A1, A2, A), 525 (kategori B) og 550 (kategori B, BE, C1, C, C1E, CE, D1, D, D1E, DE).
Førerretten til køretøjer er inddelt i to grupper i Danmark – gruppe 1 og gruppe 2.
Gyldighedstiden for førerretten til kategorierne i de 2 grupper:
- Har du førerret til gruppe 1-køretøjer har kategorierne som udgangspunkt en gyldighedstid på 15 år.
- Har du førerret til gruppe 2-køretøjer har kategorierne som udgangspunkt med en gyldighedstid på 5 år.
Følgende kategorier tilhører gruppe 1:
- AM: Stor knallert
- A1: Lille motorcykel
- A2: Mellemstor motorcykel
- A: Stor motorcykel
- B: Almindelig personbil
- BE: Almindelig bil med stort påhængskøretøj
- TM: Traktor og motorredskab.
Dit kørekort er gyldigt i den periode, der er anført på kørekortet. Kørekort til stor knallert, motorcykel, bil og trailer, som er udstedt efter den 19. januar 2013, er som udgangspunkt gyldig i 15 år.
Du skal være opmærksom på, at kørekortet, som følge af helbredsmæssige grunde, kan være udstedt med en kortere gyldighed end 15 år. Er dit kørekort udstedt med kortere gyldighedstid finder du denne oplysning på bagsiden af dit kørekort.
Førerretten til køretøjer er inddelt i to grupper i Danmark – gruppe 1 og gruppe 2.
- Har du førerret til gruppe 1-køretøjer har kategorierne som udgangspunkt en gyldighedstid på 15 år.
- Har du førerret til gruppe 2-køretøjer har kategorierne som udgangspunkt med en gyldighedstid på 5 år.
Følgende kategorier tilhører gruppe 2:
- C1 og C: Lille og stor lastbil
- D1 og D: Lille og stor bus
- C1E, CE, D1E, DE: Lille lastbil, stor lastbil, lille bus og stor bus med stort påhængskøretøj
Dit kørekort er gyldigt i den periode, der er anført på kørekortet. Gyldighedstiden for kørekort til lastbil, bus og erhvervskørsel, som er udstedt efter den 19. januar 2013, er som udgangspunkt gyldig i 5 år.
Du skal være opmærksom på, at kørekortet som følge af helbredsmæssige grunde, kan være udstedt med en kortere gyldighed end 5 år.
Hvis du har taget uddannelse i erhvervsmæssig buskørsel kaldet erhvervsmæssig personbefordring eller du er uddannet kørelærer vil er der ekstra koder også kaldet påtegninger på dit kørekort.
- Erhvervsmæssig personbefordring har påtegning 425 i kategori EP/D1, EP/D) og 426 i kategori EP/D1.
- Kørelærergodkendelse har påtegning 500 i kategori AM, A1, A2, A, påtegning 525 i kategori B og 550 i kategori B, BE, C1, C, C1E, CE, D1, D, D1E, DE.
Du kan tidligst forny dit kørekort 3 måneder, inden du fylder 70 år.
Lægeattest
Er du fyldt 70 år, skal du som udgangspunkt ikke aflevere en lægeattest, når du ansøger om fornyelse af dit kørekort. Hvis dit kørekort tidligere har været tidsbegrænset af helbredsmæssige årsager, skal du dog fortsat aflevere en lægeattest ved fornyelse, ligesom dit kørekort kan blive tidsbegrænset.
Så længe er dit kørekort gyldigt
Dit kørekort er gyldigt i den periode, der er anført på kørekortet. Kørekort til motorcykel, bil og trailer, som er udstedt efter den 19. januar 2013, er som udgangspunkt gyldig i 15 år, medmindre kørekortet begrænses som følge af helbredsmæssige forhold.
Kørekort til lastbil, bus og erhvervsmæssig personbefordring, som er udstedt efter 19. januar 2013, er som udgangspunkt gyldig i 5 år, medmindre kørekortets gyldighedstid er begrænset som følge af helbredsmæssige forhold.
Herudover afhænger gyldighedstiden for dit kørekort til lastbil, bus og erhvervsmæssig personbefordring af din alder på tidspunktet for udstedelsen af førerretten til den enkelte kategori. Så længe er dit kørekort som udgangspunkt gyldigt, når du er fyldt 70 år eller derover:
- 4 år: Hvis du er fyldt 70 år, men ikke 71
- 3 år: Hvis du er fyldt 71 år, men ikke 72 år
- 2 år: Hvis du er fyldt 72 år, men ikke 80 år
- 1 år: Hvis du er fyldt 80 år
Du skal være opmærksom på, at kørekortet som følge af helbredsmæssige grunde, kan være udstedt med en kortere gyldighed end 5 år. Hvis dit kørekort tidligere har været tidsbegrænset, skal du indlevere en lægeattest ved fornyelse.
Kørekort af EF- eller EU-modellen, der er udstedt før den 19. januar 2013, er fortsat gyldige og bevarer indtil videre den gyldighedsperiode, som er anført på kortet. Alle kørekort skal dog senest den 18. januar 2033 være ombyttet til den nye EU-kørekortmodel.
Hvis det er muligt at klage over en afgørelse, som Færdselsstyrelsen eller kommunen har truffet i din kørekortsag, vil det stå i afgørelsens klagevejledning. I første omgang har du mulighed for at klage til den myndighed, som har truffet afgørelsen i netop din sag. Myndigheden vil på baggrund af din klage revurdere afgørelsen. I nogle tilfælde vil din klage herefter bliver behandlet af myndighedens klageinstans.
For at kunne oprette dig i kørekort-appen skal du have 4 ting klar:
- MitID
- gyldigt dansk kørekort
- gyldigt pas eller ID-kort
- smartphone.
Du kan downloade kørekort-appen fra App Store eller Google Play, hvorefter du kan starte oprettelsen i appen. Undervejs skal du scanne dit pas eller ID-kort med din telefon. Følg instruktionerne i appen. Første gang du opretter dig i appen, skal dine kørekortoplysninger indhentes fra kørekortregisteret. Dette kan tage op til 12 timer. Herefter er din kørekort-app klar til brug.
Du finder kørekort-appen i App Store og Google Play:
Tekniske krav til din iPhone eller Android-telefon
Kørekort-appen stiller visse tekniske krav til din telefon. Før du downloader appen, er det vigtigt at sikre, at din telefon opfylder følgende krav:
- iPhone: iOS version 15 eller nyere, svarende til iPhone 7 eller nyere
- Android: Android 10 eller nyere med NFC-funktionalitet til at scanne pas eller ID-kort.
Kørekort-appen er nem at bruge, men der er nogle vigtige ting, du skal være opmærksom på. Nedenfor finder du information om, hvordan du kan bruge appen.
Du kan fremvise din kørekort-app til politiet i Danmark
Kørekort-appen er et supplement til dit fysiske kørekort og kan bruges som gyldigt kørekort i Danmark. Du kan derfor benytte den til at bevise din førerret over for politiet, når du kører i Danmark. Når du rejser til udlandet, skal du fortsat huske dit fysiske kørekort.
Hvis politiet beder dig om at vise dit kørekort, skal du med kørekort-appen vise en QR-kode til politiet, som de scanner for at tjekke din kørekort-app.
Det er dit ansvar at kunne fremvise dit kørekort i appen til politiet. Er din mobiltelefon løbet tør for strøm, eller har den en ødelagt skærm, kan du få en bøde for ikke at have medbragt dit kørekort under kørslen.
Du kan bruge kørekort-appen som ID-bevis
Du kan vise dit digitale kørekort på telefonen, de steder, hvor du ellers plejer at bruge dit fysiske kørekort. Hvis du bruger kørekort-appen som ID-bevis, fx til at købe alkohol eller hente en pakke, kan medarbejderen eventuelt bede om at scanne QR-koden til ID-bevis i din kørekort-app. På den måde kan du bevise, at din app er ægte, og at du er indehaveren af ID-beviset.
Kørekort-appen som ID i borgerservice: Tjek kommunens hjemmeside
Hvis borgerservice i kommunen har det nødvendige tekniske udstyr til at scanne din kørekort-app, kan du anvende den som ID til fx udstedelse af pas eller MitID. Tjek gerne kommunens hjemmeside for en sikkerheds skyld. Det kan være en god idé at tage dit fysiske kørekort, eller anden billedlegitimation, med.
Når du får en ny telefon, skal du oprette dig i kørekort-appen igen. Dette gælder også, hvis du opsætter din nye telefon ved brug af en sikkerhedskopi af din gamle telefon. Kørekort-appen kan kun anvendes på én mobiltelefon ad gangen. Når du har oprettet dit kørekort på en ny telefon, bliver kørekort-appen derfor automatisk nulstillet på din gamle telefon.
Ændringer i dit kørekort opdateres ikke automatisk i appen – opret dig igen
Hvis du får et nyt kørekort eller fornyer dit kørekort, skal du huske at oprette dig i kørekort-appen igen. Din kørekort-app vil ikke automatisk blive opdateret med dit nyeste kørekort. Kort tid efter at du har modtaget dit nye fysiske kørekort, kan du oprette dig i kørekort-appen på ny.
Når du opretter dig i kørekort-appen, skal du bruge dit pas eller ID-kort, for at dit foto kan komme ind i appen. Dit pas eller ID-kort indeholder en chip, hvor dit foto ligger, og når du scanner passet med appen, hentes fotoet ind i din kørekort-app.
Fotoet fra dit fysiske kørekort er ikke gemt nogen steder, efter at dit fysiske kørekort blev trykt. Foto fra dit pas eller ID-kort kan bruges i appen i stedet, fordi det overholder samme krav, som gælder for dit kørekortfoto.
Kørekort-appen omfatter kun det almindelige lyserøde kørekort og de kategorier, som findes på dette. Det betyder, at forskellige chaufførbeviser, som fx det gule taxakørekort og andre erhvervsbeviser, fortsat skal medbringes fysisk under kørslen.
Du kan nulstille din kørekort-app, hvis du af forskellige årsager ikke længere ønsker, at den skal være aktiv på din telefon. Når du nulstiller appen, fjerner du dig selv som bruger. Dette er særligt vigtigt i visse situationer.
Du kan nulstille din kørekort-app, hvis du fx:
- mister din mobiltelefon
- låner din mobiltelefon til en anden
- ikke har lyst til at være oprettet i kørekort-appen mere.
Du nulstiller appen ved at bruge selvbetjeningen "Administrer din kørekort-app", som du finder ved at klikke på ”Start” og logge ind med MitID.
Du kan også foretage nulstilling direkte i kørekort-appens menu.
Når du bruger kørekort-appen, behandles forskellige personoplysninger om dig:
- Dine kørekortoplysninger, som hentes fra kørekortregisteret.
- Dit navn, CPR-nummer mv., som hentes fra dit MitID.
- Dit foto, som hentes fra dit pas eller ID-kort.
Du kan læse, hvordan kørekort-appen håndterer dine personoplysninger, og hvilke rettigheder du har på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside:
Du kan også hente en oversigt over de persondata, Digitaliseringsstyrelsen opbevarer om dig i løsningen, ved at trykke på Start og logge ind med MitID.
Kørekort-appen har ikke adgang til information om, hvor du færdes med appen, eller hvordan du bruger den. Digitaliseringsstyrelsen har adgang til app-oplysninger fra App Store og Google Play om, hvor mange der har downloadet og installeret samt afinstalleret appen, og hvilke typer enheder der er anvendt.
Dit kørekort skal være gyldigt i Færdselsstyrelsens kørekortregister, for at du kan bruge kørekort-appen. I visse tilfælde kan dit kørekort fremstå som ugyldigt i Færdselsstyrelsens kørekortregister. Dette vil betyde, at kørekortet også bliver ugyldigt i din kørekort-app eller slet ikke kan oprettes.
Hvis du oplever problemer med at hente dine kørekortdata i appen, eller at kørekortet fremstår som ugyldigt i appen, kan der være flere årsager til dette:
- Dit kørekort er udløbet
- Dit kørekort er meldt mistet
- Dit kørekort er midlertidigt
- Dit kørekort er frakendt eller af andre grunde ikke længere tilgængeligt.
Kontakt Færdselsstyrelsens support
Hvis du mener, at der er sket en fejl, bedes du kontakte Færdselsstyrelsen.
Færdselsstyrelsen vil hjælpe dig så godt som muligt og undersøge, om der skulle være en fejl i kørekortregisteret. Hvis der er en fejl, har Færdselsstyrelsen mulighed for at rette i registeret. Der kan gå op til 30 dage fra opdateringen af oplysninger i kørekortregisteret til, at du vil kunne oprette dig i kørekort-appen.
Du kan kontakte Færdselsstyrelsens support på:
- Telefon: 72 21 88 99
Hvis dit kørekort pludselig forsvinder fra kørekort-appen på din iPhone, kan du følge denne vejledning for at løse problemet. I de fleste kan problemet løses ved at genstarte appen.
Hvis du oplever, at dit kørekort er forsvundet, når du åbner kørekort-appen på din iPhone, skal du:
- lukke din app helt ned (et såkaldt "force-quit").
- åbne din kørekort-app igen.
Et "force-quit" laves på forskellige måder alt efter din iPhone-model. Nogle modeller har en "Hjem"-knap, mens andre ikke har.
Sådan laver du et force-quit på iPhone med en "Hjem"-knap:
- Dobbeltklik på "Hjem"-knappen, så der kommer en liste over dine senest benyttede apps frem.
- Find kørekort-appen ved at bladre igennem listen.
- Stryg fingeren opad på skærmen for at lukke kørekort-appen ned.
Sådan laver du et force-quit på iPhone uden en "Hjem"-knap
- Stryg fingeren opad fra startskærmen.
- Hold fingeren i toppen af skærmen, så der kommer en liste over dine senest benyttede apps frem.
- Find kørekort-appen ved at bladre igennem listen.
- Stryg fingeren opad på skærmen for at lukke kørekort-appen ned.
Stadig fejl – opdatér appen
Hvis force-quit ikke løser problemet, kan du prøve at opdatere din kørekort-app til den nyeste version ved at gå til App Store og søge på "Kørekort-app". Vælg “Opdater”.
Har du fortsat problemer, kan du kontakte kørekort-appens support.
Kørekort-appen er reguleret af kørekortbekendtgørelsen.
Kontakt Borgerservice, Roskilde Bibliotek
| Mandag | 09:00 - 14:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 09:00 - 14:00 |
| Onsdag | 09:00 - 14:00 |
| Torsdag | 09:00 - 14:00 |
| Fredag | 09:00 - 14:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Du kan forvente svar fra os inden for 10 hverdage.
Ring
| Mandag | 09:00 - 14:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 09:00 - 14:00 |
| Onsdag | 09:00 - 14:00 |
| Torsdag | 09:00 - 14:00 |
| Fredag | 09:00 - 14:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Bestil tid
Send digital post
Du kan forvente svar fra os inden for 10 hverdage.

