Økonomisk rådgivning
Har du stor gæld eller svært ved at overskue det med pengene, er der forskellige muligheder for økonomisk rådgivning.
Få hjælp til dit budget
Vi tilbyder åben rådgivning, hvor du kan komme til uden at være visiteret og uden at have en aftale på forhånd. Der er dog også mulighed for at bestille en tid. Du kan blandt andet få hjælp til dit budget, regninger og få vejledning om hvilke tilskud, der kan søges.
Hvis du har en bolig gennem Boligselskabet Sjælland, henviser vi dog til boligselskabets økonomiske rådgivning for beboere.
Er du tilknyttet Jobcentret?
Hvis du som borger er tilknyttet Roskilde Jobcenter og modtager ydelser efter Beskæftigelseslovgivningen, har du mulighed for at få økonomisk rådgivning.
UngeGuiden yder økonomisk hjælp til de unge
UngeGuiden i Roskilde Kommune giver vejledning til unge mellem 18 og 29 år, der har brug for hjælp i forhold til job, uddannelse og/eller økonomi. Tilhører du denne aldersgruppe og er tilknyttet UngeGuiden, kan du være i målgruppe for at få et introforløb på 14 dage. Her vil du bl.a. få tilbudt hjælp til at forstå og håndtere din privatøkonomi. Det kan for eksempel handle om at lægge et budget, få overblik over eventuel gæld, få lagt en plan for afbetaling og få hjælp til at kontakte kreditorer.
Kontakt UngeGuiden
Forbrugerrådet Tænk klar med uvildig rådgivning
Uden for Roskilde Kommunes område yder Forbrugerrådet Tænk med støtte fra Socialstyrelsen fortrolig, uvildig og gratis rådgivning til økonomisk udsatte borgere. Formålet er at afhjælpe gældsproblemer og hjælpe borgere med at mestre deres privatøkonomi.
Tænk har adresse i Ryesgade 3A, 2200 København N.


Gode apps og links
- Madlavning på budget - Tips og tricks til at lave lækre og budgetvenlige måltider.
- Rådtilpenge - nem at bruge og meget gennemarbejdet. Siden tager højde for mange forskellige livssituationer.
- For Resten: App med idéer til, hvordan du kan bruge dine madrester til helt nye lækre retter.
Hent "For Resten" til iPhone eller hent "For Resten" til android - Lommebudget: Appen holder løbende øje med, hvor meget du har tilbage til resten af måneden. Den er nem og overskuelig. Vælger du fanen Tips nederst, kommer der mange guldkorn frem.
De er også på Facebook: @paaroeven
Hent "Lommebudget" til iPhone eller hent "Lommebudget" til android